Tirsdag d. 14. oktober kl. 17:00 på Teatret ( prøvesal B) Kostumechef ved Det Kgl. Teater Tine Sander Kilometervis af silke, tyl og perler i lange baner og en væg fyldt med knapper, det er basen på Det Kongelige Teaters skræddersal for tilblivelsen af Teatrets eventyrlige kostumer. Tine Sander vil fortælle om Teatrets kostumer til opera, skuespil og ballet, om kostumerne før og nu, om tidens udvikling af stoffer og om de nye designs af kostumer set i forhold til innovationen af opsætningernes scenografier og iscenesættelser. Endvidere om udlån ved Operascenernes samproduktioner.