Onsdag den 16. oktober kl. 16.15 kom Skuespiller Niels Hinrichsen, der er uddannet fra Det Kongelige Teaters Elevskole i 1965, på hvilken scene han optrådte i en længere årrække. Desuden har han i sin karriere været engageret på en lang række teatre samt medvirket i flere tv-serier. Niels vil binde en buket af erindringer fra et langt liv og fortælle anekdoter og sjove historier om sin tid sammen med mange nu afdøde skuespillere. Vi får også lov til at høre monologer og digte samt ”Prinsessen på Ærten” på sønderjysk.