Onsdag den 15. november kl. 16.15 vil tidligere skuespilchef på teatret og nuværende Rektor for Den Danske Scenekunstskole Emmet Feigenberg fortælle os om sit interessante arbejde. I den danske scenekunstverden er der i dag ikke nogen opgave, som er mere spændende eller mere udfordrende end den at føre Den Danske Scenekunstskole videre ind i fremtiden. Skolen har en stolt historie, og dens betydning for den danske scenekunsts fremtid er kolossal. Emmets erfaring med scenekunst spænder bredt og tæller arbejde som instruktør, dramaturgisk arbejde, oversætter og underviser.