Fredag den 8. marts kl. 16.15 får vi besøg af endnu en kendt kollega, tidligere medlem af Det Kgl. Teaters Operakor Christine Marstrand, der nu er Cand.mag. i kunsthistorie og musik. Christine har haft en lang karriere i operakoret og med solistroller som Pamina i ”Tryllefløjten” og Liù i ”Turandot”. Desuden har hun kørt en intensiv koncertvirksomhed igennem mange år som Lied- og oratoriesanger samt formidler af det 20. århundredes musik med talrige uropførelser. Med udgangspunkt i samspillet mellem musik og billedkunst har Christine holdt mange foredrag, og hun har tilbudt ”Akropolis” at holde et foredrag om ”Marie Krøyer – musik og billeder”, hvilket vi har sagt mange tak til og håber, I også vil se frem til at høre om.