
I Malmø Operaen Søndag den 23. november 2025 kl. 16.00
Bestyrelsen har reserveret 30 billetter til Wagners mesterværk om den mytiske ridder Lohengrin, der er hans mest lyriske og romantiske opera. I den internationalt kendte multikunstner og Wagnerfantast Charlotte Engelkes iscenesættelse bliver operaen en saga om drøm og virkelighed, godt og ondt og tro og tvivl.
Operaen varer 4 timer og 30 minutter, og der er to pauser på henholdsvis 30 og 20 minutter. Til den første pause har vi bestilt et stykke smørrebrød med rejer og dildsauce samt et glas hvidvin, der bliver serveret i foyeren på 1. sal.
Prisen for både billet og servering i pausen er kr. 690,00 – hvis du ikke ønsker vin til serveringen og selv vil bestille drikkevarer i baren er prisen kr. 620,00.
Hvis du kun ønsker at købe en billet til forestillingen, er prisen kr. 500,00.
Beløbet bedes venligst indbetalt til vores kasserer på enten mobil pay nr. 372546 eller bankkonto 1551 0574716! Venligst angiv navn på evt. ledsager. Billetten er først din, når vores kasserer har modtaget pengene.
Viser det sig, at vi ikke har bestilt billetter nok, er det stadig muligt at få nogle ekstra billetter til denne fantastiske forestilling.
Da Malmø Operaen har sat 23. september som sidste frist for indbetaling af vores reserverede billetter – beder vi jer venligst indbetale beløbet senest den 20. september.
Vi glæder os til at se jer til en skøn operaeftermiddag og aften og vender tilbage med nærmere oplysninger om transport til og fra Operaen.
De bedste hilsener fra Bestyrelsen