8/3 2023 - Peter Langdal
Onsdag den 8. marts kl.16.15 kommer Instruktør Peter Langdal og holder foredrag for os. I 23 år har han været teaterchef på det legendariske Betty Nansen Teater og udover at være en meget efterspurgt foredragsholder, forfatter og freelance ”teatermand” – er han en yderst eftertragtet instruktør på teatre og operaer rundt om i verden. Det bliver spændende at høre Peter fortælle om sit liv og de mange udfordringer, han har mødt igennem tiden.
21/2 Solodanser Mette Ida Kirk
Tirsdag den 21. februar 2023 kl. 16.15 vil tidligere solodanser Mette-Ida Kirk fortælle os om sit nuværende arbejde med undervisning af folk med Parkinson´s. Siden 2016 har hun undervist i det forskningsstøttede, verdensomspændende og succesfulde amerikanske koncept Dance for PD (Parkinson’s Disease) og blev i 2021 certificeret ”Dance for PD® Teaching Artist” som den første person i Europa.
I foredraget vil Mette-Ida fortælle om denne form for dans betydning for deltagerne og give os et indblik i, hvordan hun bruger sin mere end 40-årige professionelle kunstneriske baggrund på Det Kongelige Teater som katalysator i sine danseklasser.
Generalforsamling - 23/1 2023
Generalforsamling den 23. januar 2023 kl. 16.00
Hermed indkaldes til den 31. generalforsamling i Seniorklubben Akropolis den 23. januar 2023, kl. 16.00 i Gamle Scenes publikumsfoyer på Balkonen med følgende dagsorden:
Velkomst ved formanden Niels Borksand.
Julefrokost
Mandag den 12. december kl. 12.00-17.00 I Brdr. Prices festlige selskabslokaler i Rosenborggade tæt ved Nørreport Station.
Brdr. Price er berømmet for deres virkelig dejlige mad, der er produceret på de allerbedste råvarer.
Prisen bliver kr. 250,- for medlemmer og kr. 300,- for gæster, og som sædvanlig er drikkevarer for egen regning.
Tilmelding er først gældende, når betaling er modtaget på konto 1551 0574716 eller til vores kasserer, Sussi Marcell på mobil pay nr. 372 546 senest den 14. november 2021, og det er vigtigt, at du skriver JUL samt dit navn på indbetalingen !!!
Nytårskur 4/1 2023
Vi starter året med en Nytårskur, Onsdag den 4. januar kl. 16.15, hvor Seniorklubbens formand Niels Borksand vil ønske medlemmerne godt nytår med et lille glas og kransekage. Hertil får vi et causeri over hans spændende liv med de mange forskellige arbejdsopgaver, han har haft gennem tiden såsom skuespiller, operasanger, instruktør, balletdanser, dirigent og producent mm.
Musiker Historier 6/12
Tirsdag den 6. december kl. 16.15 får vi besøg af musikerne Jørgen ”MISSER” Jensen & Mogens Andresen, som vil underholde os med Musiker Historier.
Mange musikerhistorier er igennem generationer blevet fortalt igen og igen orkester-musikere imellem. De fleste foregår under orkesterprøver eller koncerter og derfor har der altid været et publikum til stede – et orkester på op til 80 musikere – og de vil gerne underholdes. Nu får Akropolis de ”sande” historier, og de er tilmed udsmykket med et unikt billedmateriale bl.a. fra Det Kgl. Kapel og DR-Symfoniorkestrets arkiver.
Bestyrelsesform. Bertel Haarder 12/10
Onsdag den 12. oktober kl. 16.15 vil teatrets bestyrelsesformand Bertel Haarder komme og fortælle om bestyrelsens arbejdsopgaver og deres visioner for teatret. Bestyrelsen er Det Kongelige Teaters øverste ledelse og har over for kulturmini-steren det overordnede ansvar for teatrets virksomhed.
Operachef Elisabeth Linton 12/9
Mandag den 12. september kl. 16.45 får vi besøg af teatrets nye operachef Elisabeth Linton. Hun kommer fra en stilling som chefdramaturg på Malmø Opera.
OBS !!!! Bemærk tidspunktet for foredragets begyndelse! Men I er velkomne til at komme og drikke kaffe og hygge fra kl. 16.00 !!
Elisabeth er uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole og har de sidste 25 år arbejdet som instruktør og dramaturg både i Norden og Europa med både opera, musical og skuespil.
På Det Kongelige Teater har Elisabeth iscenesat skuespillet ”De tre musketerer” i Ulvedalene og operaerne ”Under himlen”, ”Nabucco”, ”Eugen Onegin”, Momo og tidstyvene”, ”La Boheme” og ”Mathilda the Musical”.
Det bliver spændende at høre om Elisabeths visioner og ønsker for operaen i de kommende år.
25. april - Lars Schørring Pedersen
Mandag den 25. april kl. 16.15. Lars Schørring Pedersen, der er tillidsmand for sceneteknikken på Operaen og medredaktør af bogen ”Det usynlige Folk” fortælle os om tilblivelsen af bogen. Den handler om Sceneteknikken på Det Kongelige Teater gennem 100 år og har forord af H.M. Dronning Margrethe. Udover at fortælle os om udviklingen i det scenetekniske arbejde igennem årene vil Lars også berette om sjove episoder og hændelser, der finder sted bag tæppet, både før og når forestillingen kører, som vi som publikum ikke får lov at opleve.
29. marts - Erik Aschengreen
Tirsdag den 29. marts kl. 16.10. afholder vi først en kort generalforsamling. Grundet nedlukningen fandt generalforsamlingen for 2020 først sted den 3. november 2021. Derfor er der udover valg af bestyrelsesmedlemmer ikke så meget nyt at berette på 2021 generalforsamlingens dagsorden,
Herefter vil Erik Aschengreen, forfatter, balletkritiker og dr.phil. introducere portrætfilmen, ”En anden verden ”, der fortæller om hans liv og store passion for dans. Introduktionen varer ca. 10 min.
Filmen er instrueret af Jan Juhler, og her får Erik Aschengreen mulighed for at fortælle sin egen farverige historie, og hvad et liv i dansens passionerede verden har givet ham som menneske.
2. marts - Morten Kirkskov
Onsdag den 2. marts kl. 16.15 - kommer Morten Kirkskov. Fuzzy er desværre sygemeldt og kan derfor ikke komme og holde foredrag for os. I stedet vil Skuespiller, Instruktør, Forfatter og Skuespilchef Morten Kirkskov komme og fortælle om sit liv og karriere og sine visioner for teatret.
Morten var som ung skuespiller i starten af 1990’erne ansat på det Kongelige Teater og er flere gange vendt tilbage. Igen i 2015 og denne gang som skuespilchef for Det Kongelige Teater, hvilket han har været lige siden.
2. marts - Fuzzy. AFLYST
AFLYST grundet sygdom - Onsdag den 2. marts kl. 16.15 kommer Jens Vilhelm Pedersen, den danske komponist og musiker bedre kendt under kunstnernavnet Fuzzy og besøger os.
Hans virke spænder vidt, fra jazz over partiturmusik, film- og teatermusik til eksperimenterende elektronisk musik. Han bevæger sig ubesværet mellem det populære og pædagogiske (som fx tv-programmet "Fuzzys værksted" for børn) og det avantgardistiske udtryk, som fylder de fleste af hans værker. Fuzzy vil afspille noget af sin musik for os og med filmklip fortælle om sit liv og virke.
Indkaldelse til Generalforsamling
Generalforsamling den 3. november 2021 kl. 16.15-18.00
Hermed indkaldes til den 29. generalforsamling i Seniorklubben Akropolis den 3. november 2021 kl. 16.15-18.00 i Gamle Scenes publikumsfoyer på Balkonen med følgende dagsorden:
Velkomst ved formanden Niels Borksand.
6. oktober 2021 - Lone Koppel og Thomas Peter Koppel

6. april - Jens Wilhelm Pedersen - Fuzzy. AFLYST
Arrangementet er corona aflyst. Mandag den 6. april kl. 16.15 kommer Jens Vilhelm Pedersen, den danske komponist og musiker bedre kendt under kunstnernavnet Fuzzy og besøger os.
Hans virke spænder vidt, fra jazz over partiturmusik, film- og teatermusik til eksperimenterende elektronisk musik. Han bevæger sig ubesværet mellem det populære og pædagogiske (som fx tv-programmet "Fuzzys værksted" for børn) og det avantgardistiske udtryk, som fylder de fleste af hans værker. Fuzzy vil afspille noget af sin musik for os og med filmklip fortælle om sit liv og virke.
11. marts - Helge Ralov
Onsdag den 11. marts kl. 16.15 får vi besøg af Ballettens Venners Revisor Helge Ralov, der er søn af solodanserne Kirsten og Børge Ralov. Helge Ralov vil med billeder og filmklip fortælle os om Fredbjørn Bjørnsson, som han opfatter som en multikunstner indenfor dans. Hans første optræden var som en af ”gedebukkebensoverogundergeneralkrigskommandersergeantens” tolv koner i 1937. Sidste gang han stod på scenen var i 1990 som lygtetænder i musicalen Esther.
5. maj - Lars Schørring Pedersen AFLYST
Arrangementet er corona aflyst. Tirsdag den 5. maj kl. 16.15. Lars Schørring Pedersen, der er tillidsmand for sceneteknikken på Operaen og medredaktør af bogen ”Det usynlige Folk” fortælle os om tilblivelsen af bogen. Den handler om Sceneteknikken på Det Kongelige Teater gennem 100 år og har forord af H.M. Dronning Margrethe. Udover at fortælle os om udviklingen i det scenetekniske arbejde igennem årene vil Lars også berette om sjove episoder og hændelser, der finder sted bag tæppet, både før og når forestillingen kører, som vi som publikum ikke får lov at opleve.
19. maj - Erik Aschengreen AFLYST
Arrangementet er corona aflyst. Tirsdag den 19. maj kl. 16.15. Erik Aschengreen, forfatter, balletkritiker og dr.phil., der denne gang med filmklip og assistance af tidligere balletdanser Dinna Bjørn vil fortælle og vise os, hvordan mimekunsten anvendes i balletten.
Niels Hinrichsen - 16. okt. 2019
Onsdag den 16. oktober kl. 16.15 kommer Skuespiller Niels Hinrichsen, der er uddannet fra Det Kongelige Teaters Elevskole i 1965, på hvilken scene han optrådte i en længere årrække. Desuden har han i sin karriere været engageret på en lang række teatre samt medvirket i flere tv-serier. Niels vil binde en buket af erindringer fra et langt liv og fortælle anekdoter og sjove historier om sin tid sammen med mange nu afdøde skuespillere. Vi får også lov til at høre monologer og digte samt ”Prinsessen på Ærten” på sønderjysk.
Henrik Engelbrecht - 14. nov. 2019
Torsdag den 14. november kl. 16.15 vender kunstnerisk konsulent og tidligere dramaturg på Det Kongelige Teater, Henrik Engelbrecht tilbage. Denne gang vil Henrik fortælle om sin seneste bog ”Hjertet brast i toner – med H.C. Andersen i operaen”. H.C. Andersen går i operaen over det meste af Europa. Han oplever 1800–tallets megastjerner som Maria Malibran, Giulia Grisi og Jenny Lind, de splinternye operaer af Verdi og Wagner, og han skriver hjem om den vilde oplevelse af at sidde i de enorme operahuse i Napoli, Wien og Paris. Vær med helt fra begyndelsen, da han selv som teenager drømmer om en stor sangerkarriere og synger i koret på Det Kongelige Teater.
Det er muligt for Akropolis´ medlemmer at købe bogen til en særpris på kr. 300,- (vejl. udsalgspris kr. 399,-) ved foredraget.
Mette Borg - 2. okt. 2019
Onsdag den 2. oktober kl. 16.15 får vi besøg af underviser i DRAMATURGI & TEATERHISTORIE Mette Borg. Mette Borg vil bl.a. fortælle om sit arbejde som underviser i dramaturgi og teater-/kulturhistorie gennem 31 år på Den Danske Scenekunstskole i København - men også fra sit virke i en hel del år på Operaakademiet plus i diverse masterclasses og som konsulent. Specielt, hvad hun lægger vægt på i inspirationen af de unge sangere, skuespillere, produktionsstuderende, scenografer og instruktører - og hvordan de inspirerer hende!
Anne Fugl - 11. sept. 2019
Onsdag den 11. september kl. 16.15 kommer tidligere Instruktør og dramaturgisk konsulent Anne Fugl, der gik på pension fra teatret den 1. maj i år. Anne vil indlede med kort at fortælle om sit liv, sin baggrund og sit virke både på teatret som assisterende instruktør og sparringspartner for gæsteinstruktører og udenfor teatret. Desuden vil Anne vise os en interessant TV-udsendelse om arbejdsforholdene på Gamle Scene i 1977.
onsdag den 20. februar 2019 Paul Hüttel
Skuespiller Paul Hüttel
kommer og fortæller om Ludvig Holbergs liv og levned med eksempler fra hans epistler, som for manges vedkommende kunne være skrevet i dag. Og hvis tiden tillader det, vil Paul Hüttel fortælle om de mange Holberg roller, som han i tidens løb har spillet, ikke mindst på Det kongelige Teater.
onsdag den 20. februar 2019 Paul Hüttelonsdag den 20. marts 2019 Michael Melbye
Tidligere operasolist, Mikael Melbye.
Han er en internationalt berømmet operasanger, som har sunget på stort set alle større scener i verden, inklusive La Scala i Milano og Metropolitan i New York. De sidste ti år har han koncentreret størstedelen af sin tid på at instruere og designe opera og ballet, både her og i udlandet. Mikaels foredrag vil bestå af blandede anekdoter fra et liv på farten - 17 år on the road med historier fra tiden som sanger og instruktør. Og det kan da også være, vi får nogle anekdoter fra hans malerliv.
tirsdag den 9. april 2019
Tidligere solodanser, Flemming Ryberg
Viser os en TV–udsendelse om kunstnere fra Det kongelige Teater, der blev optaget i teatrets Foyer i 1987. Der er klip og interviews med kunstnere fra alle fire kunstarter, balletten, operaen, skuespillet og kapellet. Bl.a. kan nævnes: Margrethe Schanne og Niels Bjørn Larsen, Else Schødt, Kirsten Hermansen og Otte Svendsen, Kirsten Rolffes, Palle Huld og Blanche Funch, Dirigent John Frandsen, Julius Koppel og frue og tidl. Teaterchef Henning Rohde. Det er meget muntert og alle, der var med skulle være over 60 år. Flemming Ryberg vil fortælle lidt om de dejlige kunstnere i forbindelse med visningen af filmen.
15. maj kl. 16.15
Mag.Art. i teatervidenskab Ulla Strømberg
har tillige studeret kunsthistorie. Ulla var i DR i mange år som kulturjournalist indenfor teater, billedkunst, arkitektur, design samt kulturpolitik. Efterfølgende i en årrække museumsdirektør på Teatermuseet i Hofteatret. Ulla vil fortælle om sin seneste bog ”Nyere Danske Scenografer, portrætter og historiske linjer, 1930 til i dag”, der udkom i 2017.
Vivi Flindt 4. dec
Tirsdag den 4. december kl. 16.15Tidligere solodanserinde ved Det Kongelige Teater, Vivi Flindt.
Vivi vender tilbage og fortsætter, hvor hun slap sidste gang, vi havde fornøjelsen af hendes meget underholdende og spændende foredrag. Denne gang vil Vivi også præsentere en bog, der udkommer kort før jul om Flemming Flindt, og fortælle os om arbejdet med den.
Kirsten Dreyer 14. nov
Onsdag den 14. november kl. 16.15H.C. Andersenforskeren cand.phil. Kirsten Dreyer.
Formand for Heiberg-Selskabet fortæller om de tre sumpplanters (Johanne Luise Heiberg, Grevinde Danner og H.C. Andersen) skæbnefællesskab og indbyrdes forhold, der var fyldt med spændinger. H.C. Andersen karakteriserede sig selv som en sumpplante, der kom fra dybet og stræbte mod lyset. Det samme kunne siges om Johanne Luise Heiberg og grevinde Danner. Alle tre stammede fra samfundets nederste lag og gjorde hver for sig en bemærkelsesværdig karriere i et standsopdelt samfund. Samtidig var deres skæbne mere eller mindre knyttet sammen via Det Kongelige Teater.
Morten Hein 17. okt
Onsdag den 17. oktober kl. 16.15Forfatter og lydhistoriker Morten Hein
Vil fortælle os om sin bog om Lauritz Melchior, der udkommer i løbet af efteråret. Den indeholder mange historier om den store, danske tenor, der i Tyskland stadig regnes som den største Wagner-tenor nogensinde. I 2013 restaurerede Morten Hein en stor mængde lakplader fra egen samling til en CD med Lauritz Melchior. I forbindelse med lanceringen af albummet blev en fotostat fremstillet af Lauritz Melchior i naturlig størrelse ud fra Lohengrin billedet. Han er imponerende stor - også af figur – og Morten tager fotostaten med !
Anne Middelboe 4. sept
Tirsdag den 4. september kl. 16.15 Cand.mag. Anne Middelboe Christensen, Teateranmelder ved Information.
Forfatter til bl.a. ”Sylfiden findes” (2008) og ”Begejstring og brutalitet”, En guide til anmelderens rolle’ (2012). Ordmager i Middelboes Ordbutik og medlem af juryen bag Årets Reumert. Desuden er Anne vært på tv-programmet ’Kunstnermødet’ og dramaturg ved Vendsyssel Teater. Det bliver spændende at høre Anne Middelboe fortælle om sit arbejde som teater- og balletanmelder og de mange andre interessante opgaver, hun varetager.
mandag den 16. april kl 16.15
Stig Jarl
Lektor i teaterhistorie på KUA
Stig Jarl er lektor på universitetet i det fag, der en gang hed Teatrets Æstetik og Historie (det var da Eva Deichmann studerende), så Teatervidenskab, men de seneste par år Teater- og performancestudier. Det er blevet til mere end 30 år på universitetet, hvor han har undervist i bl.a. teaterpolitik og økonomi, teatersociologi og publikumsundersøgelser, teaterhistorie, teaterkommunikation og formidling, musikteater, avantgarde teater og meget andet godt.
torsdag den 22. marts kl 16.15
Henrik Goldschmidt
Solo-oboist Det Kongelige Kapel
Henrik Chaim Goldschmidt har siden 1986 været ansat som solo-oboist i Det Kongelige Kapel og har besøgt Akropolis tidligere. Men, vi synes vi det kunne være interessant at blive opdateret på alle hans nye tiltag. Henrik er initiativtager til og leder af The Middle East Peace Orchestra. Han er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium og på Karajan Akademiet i Vestberlin. I 2011 stiftede Henrik Goldschmidt Goldschmidts Akademi, som er en gratis musikskole for børn på Nørrebro i København.
mandag den 5. marts kl 16.15
Lisbeth Knudsen
Det Kongelige Teaters bestyrelsesformand
Vi har klippet lidt i pressens omtale af hende: Politiken: Lisbeth Knudsen blev i december 2015 ny formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse. Lisbeth Knudsen er uddannet som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1975. Hun har været direktør for A-Pressen, senere Danmarks Radio og senest for Berlingske Media samtidig med, at hun var chefredaktør for Berlingske. Det bliver spændende at høre, hvilke visioner og ønsker Lisbeth Knudsen har for vores teater i årene, der kommer.
tirsdag den 30. jan kl. 16.15
Erik Aschengreen
Ballethistoriker
Erik Aschengreen har til vores store glæde indvilliget i at komme og besøge os igen. Emnet for dette foredrag bliver en overraskelse, da Erik har meget nyt at fortælle og selv ønsker at vælge, hvilket foredrag han vil give os. Vi ser frem til en altid interessant og underholdende aften i Eriks selskab.
Torsdag d. 5. oktober kl. 16:15
Gl. Scenes Balkonfoyer.
Tidligere Solodanserinde ved Det Kongelige Teater Vivi Flindt.
Jubilæumsprogrammet: Kendte Kongelige Kunstnere
Nu kommer Vivi Flindt med sit meget varme minderige og interessante foredrag om Den Kgl. Ballet gennem Akropolis´s 25 jubilæumsår, og dermed er buketten bundet med alle de 4. kunstarter, som er et kendetegn for vores jubilæumsprogram i året 2017 med overskriften ”Kendte Kongelige Kunstnere Gennem 25 år”
Tirsdag d. 17. oktober kl. 16:15
Gl. Scenes Balkonfoyer
Tidligere Operachef ved Det Kongelige Teater Kasper Holten
Operachef ved Det Kgl. Teater 2000-2011 og Covent Garden 2011-2017.
Som anerkendt og berømt operainstruktør har han udtalt: ”Man skal både give og tage chancer her i livet”, hvilket han også giver udtryk for i sine tolkninger af de gamle klassiske operaer, som han eminent forstår at gøre til nutidige moderne dramaer.
Mandag d. 6. november kl. 16:15
Gl. Scenes Balkonfoyer
Forfatter, journalist Ebbe Mørk
Ebbe Mørk er kendt som en velskrivende kulturskribent på Politiken og med udgivelse af egne bøger omhandlende fra ballet og teater som f.eks. Bøger om Bournonville og Niels Bjørn Larsen til gastronomiske bøger som ” Bordets glæder” og ” Mit Sommerkøkken”. Vi skal høre et teaterrelateret foredrag med rig humor.
Mandag d. 20. november kl. 16:15
Gl. Scenes Bakonfoyer
Kunstnerisk Konsulent ved Det Kongelige Teater: Henrik Engelbrecht
”Opera I Guldalderens København” En historie der i lange stræk handler om de helt vilde arbejdsforhold for ansatte (og publikum) i årtierne op til enevældens fald. Man blev sat i fængsel (f. eks. Blåtårn), hvis man pjækkede fra en prøve.
Bogen udkommer d. 27. september. Der vil blive mulighed for at købe den til foredraget (kr.299,95 også med MobilePay).
Kendte Kongelige Kapelmusikere
30. marts kl. 16:15 Gl Scenes Foyer: KAPEL
Tidligere Kgl. Kapel musicus Troels Svendsen fortæller om bemærkelsesværdige og kendte musikere igennem de sidste 25 år.
Kendte Kongelige Skuespillere
16. marts kl. 16:15 Gl. Scenes Foyer: SKUESPIL
Tidligere Skuespilchef ved Det Kongelige Teater Lone Bastholm fortæller om bemærkelsesværdige og kendte skuespillere i de sidste 25 år.
Kendte Kongelige Operasangere
13. februar kl. 16:15 Gl. Scenes Foyer: OPERA
Tidligere Arrangementchef ved Det Kongelige Teater Anne Grethe Lassen fortæller om bemærkelsesværdige operakunstnere i de sidste 25 år.
Skuespilchef Morten Kirkskov
Foto: Henrik PlougOnsdag d. 23. november kl. 16:15
Gl. Scenes Balkonfoyer
Skuespilchef ved Det Kongelige Teater Morten Kirkskov
Det har for os alle i Akropolis altid været en stor glæde, at kunne byde en ny chef velkommen, og denne dag skal vi møde Skuespilchef Morten Kirkskov, der med denne sæson starter sin egen første planlagte sæson. Vi skal høre om vejen til at nå til at blive skuespilchef på vores Teater, samt om de spændende planer og udfordringer for skuespillet og skuespilhusets mange scener, vi skal opleve i årene fremover.
Fra et liv med dans
Fredag d. 11. november kl. 16:15
Balletkritiker Cand. phil Erik Aschengreen
”Fra et liv med dans.”
Dette er titlen på den bog, som Erik Aschengreen udgav i foråret 2016. En bog vi skal høre baggrunden for og tilblivelsen af. I bogen skriver han om sig selv: ” Jeg fik lov at blive lige det, jeg ikke vidste, at jeg drømte om”. Endvidere skal vi se videoklip, blandt andet om vores verdenskendte afdøde Kgl. Balletdanser Erik Bruhn.
En eftermiddag med Musik og film
Foto: Karsten BundgaardTorsdag d. 20. oktober kl. 16:15
Gl. Scenes Balkonfoyer
Kgl. Kapelmusicus Verner Nicolet og Pianist Vagn Sørensen
Mogens Wenzel Andreasen
Det Kongelige BibliotekTirsdag d. 4. oktober kl. 16:15
Gl. Scenes Balkonfoyer
cand. pæd. i musikvidenskab Mogens Wenzel Andreasen.
Det er en stor glæde at byde velkommen til den navnkundige Mogens Wenzel Andreasen kendt fra mange radio og tv-udsendelser og især fra det legendariske ”Kontrapunkt”. I anledning af Niels W. Gades 200 årsdag i 2017, har vi bedt Mogens Wenzel Andreasen om at fortælle om ham og de andre store musikpersonligheder, der levede på samme tid.