Mandag den 14. september kl. 16.15 får vi besøg af tidligere topembedsmand og teatrets chef fra 1992 til 2008 Michael Christiansen. Som topembedsmand tog Michael Christiansen midt i livet en stor beslutning. Han sagde ja til jobbet som direktør for Det Kongelige Teater. Det ændrede fuldstændig hans syn på ledelse, mennesker og kunst. »Det var fra total kontrol til total mangel på kontrol«. Michael vil fortælle os om sin rejse fra de strikse jurister, over Berlinmurens fald i forsvaret til kaos i teatret og politisk tumult i Danmarks Radio. Vi hører også om kampen med og om de uafhængige universiteter, som Michael har måtte tackle som formand for Århus Universitet og for organisationen af alle 8 universiteter i Danmark.
Vi kan se frem til en meget spændende eftermiddag i selskab med vores tidligere chef.